Gennem et halvt år har Kanal 4 fulgt dagligdagen for et brandhold og tre ambulancefolk på Falck-stationen i Gladsaxe. Det er der kommet en række stærke programmer ud af, som søger svaret på, hvem de mennesker er, som dagligt gennem et stærkt kammeratskab og høj faglig viden udfører meget krævende opgaver. I andet afsnit er ambulancemanden Simon ude ved en patient, hvor det bliver nødvendigt at sparke døren ind. Brandholdet bliver kaldt ud til en bilbrand i Tingbjerg, mens ambulanceholdet må klippe taget af en bil for at redde en kvinde.