Helikopterpiloterne er tilbage. Vi tager dig med helt ind i cockpittet, når Forsvarets mænd og kvinder sætter livet på spil for at redde andres. Vi er med på en af Danmarks farligste og mest actionfyldte arbejdspladser og er med, når piloter og reddere tager på missioner, der bestemt ikke er for sarte sjæle! På Christiansø har et kun to uger gammelt spædbarn fået alvorlige hjerteproblemer og besætningen skal hurtigst muligt fragte den lille baby hele vejen til Rigshospitalet. Mandskabet på Fennec-helikopteren sendes ud for at hjælpe med eftersøgningen af en forsvundet krigsveteran. Overvågningskameraerne på Øresundsbroen spotter en båd, der driver uden mandskab og helikopteren må rykke ud for at lede efter personer i vandet. Piloterne er på vagt døgnet rundt. De rykker ud på få minutter, når vi danskere er i fare. De hjælper, når politiet har brug for ekstra øjne i luften ved eftersøgninger af gerningsmænd eller forsvundne personer. De redder liv til lands, til vands og i luften.